Yuval Noah Harari: 21 ting du bør vide om det 21. århundrede

Bogen er sponsoreret af Bog og idé
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgave 1
ISBN: 9788711900017
Sprog: Dansk
Original titel: 21 Lessons for the 21st Century
Sider: 416
Udgivelsesdato: 31-08-2018

Jeg har tidligere læst udgivelserne Sapiens og Homo deus af Yuval Noah Harari. Derfor var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg skulle læse hans nyeste udgivelse 21 ting du bør vide om det 21. århundrede. Og jeg er ligeså begejstret, som jeg var for de to forrige. Harari evner at formidle på et højt plan, tunge, svære emner med dybde, men han gør det så let og ubesværet, at det går lige ind.

21 ting er en gennemgang af 21 aktuelle problematikker, som vi både som individer og som samlet menneskehed står overfor lige nu. Han beskriver problemerne, vi har netop nu med global politik, klima, flygtninge og teknologi. Han gennemgår begge sider af fejderne, forklarer, hvorfor det kan ses på forskellige måder, og ikke mindst gør han det klart, hvor det er nødvendigt at handle.

Harari kommer ikke nødvendigvis med den endegyldige løsning på alle problemerne i vores verden, men han belyser problematikkerne, så læseren er i stand til at tage stilling og gøre sin del af arbejdet. Og det er værdifuldt. Det gør en forskel.

Køb den her. Læs den! Gør din del.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.