Findus og Peddersen Familiekalender

Kalenderen er sponsoreret af Bog og idé

Ligesom i alle andre familier kan det godt gå rigtig stærkt her. Hverdage og weekender er fyldt op med skole, gymnastik, karate, dans, legegrupper, børnefødselsdage, forældrearrangementer (fordi man ikke allerede ser hinanden nok) og derudover familie og venner, man også gerne vil nå at se. Det kræver en del planlægning, tålmodighed og logistisk sans.

Og det kræver en god familiekalender!

Med denne praktiske og søde udgave fra Mayland får du et rigtig godt overblik over en hel måned af gangen. Det gør det lettere at planlægge og arrangere og holde øje med, om noget skal forberedes i god tid.

Det hjælper lidt, at det samtidig er så hyggeligt at kigge på Nordqvists fine tegninger. De bliver bare aldrig kedelige. Jeg er især vild med hans høns, som jeg har erfaret er meget realistiske, efter jeg selv fik høns.

Jeg kan kun anbefale denne fine kalender, som er både sjov, hyggelig og praktisk til den travle børnefamilie.

Køb den her.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.