Gads forlag, 2013

 

Min far kan være virkelig irriterende og insisterende nogle gange, faktisk lidt tit, og når han først har sat sig i hovedet, at noget skal være på en bestemt måde, så helmer han ikke. Derfor har jeg læst Jan-Philipp Sendker, selvom mine anmelderstakke bugner, og tid er blevet en seriøs mangelvare.

“Du SKAL læse den,” vedblev han. “Det er den mest fantastiske kærlighedshistorie. Jeg græd og græd. Du vil elske den.”

Og så lagde han den på mit læsebord, allerøverst, så stakkene af anmeldereksemplarer vippede faretruende. “Jeg henter den i overmorgen. Så læs den inden!”

Det gjorde jeg så.

Min far og jeg har ikke helt samme smag i litteratur. De senere år er vi gået mere og mere i hver vores retning, hvor han elsker den gode historie, og jeg elsker det gode sprog. (Det forhindrer dog ikke, at vi ind imellem kan lide de samme bøger, da nogle formår begge dele.)

Noget modvilligt trak jeg At høre hjertet slå til mig, da jeg skulle i gang med næste værk. Jeg sukkede, bladrede frem til første side og gik i gang. Og jeg havde ret i, at jeg ville finde den banal, sukret og kedsommelig. Men det var altså kun i starten …

… sproget og historien tog nemlig hinanden i hånden, byggede sig op og så blev det pludseligt rigtig godt med fantastiske sprogbilleder, skønne sætninger og hjemmesmeltede ord, der gjorde mig helt begejstret.

Så fik jeg pludselig travlt med at bladre og google. Navnet sagde mig ingenting, og jeg måtte finde ud af, hvem denne forfatter var, og hvad der lå bag denne roman.

Som sådan er det en banal kærlighedshistorie. Far forsvinder sporløst, mor vil ikke ud med sproget, datter tager til fars hjemland for at søge sine rødder. Her hører hun historien, blablabla. Men dyp denne udtærede og trætte form i en spand fyldt med skønt og farverigt sprog, og så har du alligevel en roman, der vil noget.

Det er den indre fortælling, historien i historien, der kan og vil. Farens opvækst som drengen Tin Win, hvis mor forlader ham, hvorefter han mister synet, den er både stærk og underskønt godt skrevet. Det er også her, kærligheden er, nemlig forholdet mellem Tin Win og pigen Mi Mi. På hver sin måde er de handicappede, og sammen finder de vej gennem et hårdt liv. Det er smukt.

Jeg vil derfor anbefale At høre hjertet slå trods min umiddelbare modvilje. Bladr hurtigt over de første og sidste sider, men derefter kan du roligt fordybe dig og nyde den.

Køb den her.

One Responses

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.