Forlaget Klim, 2018

I dag udkommer Mordet på kommandanten II.

Det er forunderligt at se en mester arbejde. Det er sket nogle gange i mit liv, at jeg på min vej er stødt ind i en, som er virkelig dygtig til sit fag; en fotograf, en maler, en keramiker. Hver gang har det fascineret mig ekstremt at se denne person udføre sit håndværk, at se objektet udvikle sig, blive formet og blive til kunst i mesterens hænder.

Og sådan er det også med Murakami. Han er i sandhed en kunstner og en mester i sit fag, og det bekræfter han kun med den længe afventede toer og afslutning på titlen Mordet på kommandanten.

Hele fortællingen er en stærkt opbygget symfoni, hvor han så dygtigt i etteren har sået frøene til sin store komposition. I toeren begynder så flettearbejdet, hvor han griber ender og tråde, binder sammen, laver sløjfer og slår knude. Og det er fascinerende, hvor eminent og let han gør det.

Menshiki, Mariè, Yuzu, Tomohiko; de kommer alle for alvor i spil nu, hvor hullet bag helligdommen folder sig ud i al sin kraft og bliver til en litterær leg med metaforer, idéer og ordbilleder. På vanlig magisk vis folder Murakami universet ud, skaber alternative verdener og lader mennesket tage sin skæbne i egen hånd. Denne gang handler det om at skabe positive tanker og tro på sig selv. Det lyder måske banalt, men det bliver det aldrig i Murakamis hænder.

I år trak han sig fra sin nominering til nobelprisen i litteratur  (eller hvad man nu skal kalde den efter stormen i akademiet), men jeg håber ved alle ægte og uægte guder, at han en dag må få den som fortjent.

Mordet på kommandanten II har så mange litterære referencer, så mange lag, temaer, hints, skjulte gange, metalag og symboler, at det ender som et litterært festfyrværkeri, og samtidig er det bare en helt simpel fortælling om en mand, som er i krise, da hans kone vil skilles.

Og sådan kan den også læses. Og jeg vil anbefale at læse den på flere niveauer, for det fortjener den. Under alle omstændigheder skal den læses af alle, som elsker den farverige, mesterlige fortælling som flyder fra Murakamis pen. Og læg så mærke til, hvordan Murakami beskriver hovedpersonens arbejde med at male –
som når han maler Marié – jagten på det særlige bag skønheden, kernen, varmekilden, sådan skriver Murakami – jagende det særlige, der giver liv og styrke til hans fortælling, hvordan det handler om at male noget frem, personens kerne, det, der ellers ikke ses. For det er netop det, som Murakami selv gør med sine ord.

Køb den her.

image

0 Comments

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.