Seneste indlæg

Arkiver

Nyhedsbrev

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Og det er jo netop det, det hele handler om: ordene. Og hvor smukt sammensat de er i denne roman, så de så nænsomt indfanger den islandske sjæl. Livet er, hvad det er. Mennesker kan ikke blive eller gøre mere. De er, som de er. Det afspejles i titlen. Der er en grund til, at fisk ikke har fødder. Det er fordi, man ikke kan gå på vandet. Det er bedst at vide, hvad man er, og hvad man kan.

Forlaget Batzer og co., 2015
Lyttelæst via Mofibo
Som altid fantastisk indlæst af Bent Otto Hansen

For pokker, hvor kan den mand skrive. Det er sådan helt vanvittigt godt, så man bliver svimmel, overvældet og helt ør af litterær lykke. Det er det, jeg taler om, når jeg taler om litteratur. Det er lige her.

Og så er historien også bragende god. Stemningen, lyset, følelserne, fortiden, nutiden og en dunkel anelse om en fremtid. Det gør ondt. Det bliver let. Og så gør det ondt igen.

Vi er i et lille fiskerleje på Island. Vi er omgivet af sorte lavasletter, af urkræfterne, af slægtens tyngde, forventninger og sind, der ønsker sig ud, ud, ud, hvor vingerne slet ikke kan bære.

Ari er hovedpersonen, der har gjort alt for at fortrænge sin fortid, men nu bliver mødt med den, erindring for erindring, og netop nu, hvor hele hans liv er faldet på gulvet og er blevet knust som en uerstattelig nedarvet vase. I Keflavik besøger han fortiden og alt det, der har gjort ham til den, han er. I fødebyen, hvor der ikke findes drømme, håb, idealisme eller fantasi, men hav, jord, fysiske kræfter, liv og død.

Historien er spundet over og af menneskelighed, spundet af følelser, krop og liv. Af tragedie, komedie, glæde og uendelig sårbarhed – alt det, der gør os levende.

I Keflavik lever man af at fange fisk. Man lever ikke af poesi, ikke af politik, af drømme eller kærlighed. Du fanger fisk, ellers er du intet. Og hvad kan man bruge ord til? Stefánsson skriver, at forfattere tror, de kan ændre verden med ord, mens politikere forstår, hvilken magt der er i at bruge ord til egen vinding (løseligt husket citat). Og det er jo netop det, det hele handler om: ordene. Og hvor smukt sammensat de er i denne roman, så de så nænsomt indfanger den islandske sjæl. Livet er, hvad det er. Mennesker kan ikke blive eller gøre mere. De er, som de er. Det afspejles i titlen. Der er en grund til, at fisk ikke har fødder. Det er fordi, man ikke kan gå på vandet. Det er bedst at vide, hvad man er, og hvad man kan.

Alt i alt en pragtfuld og afsindigt velskrevet roman. Jeg er officielt meget stor fan af Stefánsson!

Køb den nu. Køb den her.

Jon-Kalman-Stefansson-Fisk-har-ingen-foedder-bogforside-191x300

 

 

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Next Post

Hvordan redigerer du din egen tekst?

lør maj 12 , 2018
Den bedste metode for mig er den helt slaviske metode, hvor du i stedet for at kigge efter det hele på en gang, som jeg gør i mit arbejde som redaktør på andres tekster, så kigger jeg efter én ting af gangen, så historien ikke bare spiller videre i mit hoved imens. 
%d bloggers like this: